Jeg havde prøvet at fotografere analogt i min ungdom, men det blev aldrig en reel hobby.
Med fremkomsten af det digitale foto – og ikke mindst muligheden for at arbejde med det på computer – begyndte min interesse for alvor.
Jeg lægger ikke skjul på, at efterbehandlingen af billedet er en meget stor del af min glæde ved at fotografere: at indfange det rigtige øjeblik og så fremhæve det på forskellig vis.
I starten var det stort set alle former for billeder der røg ind på hukommelseskortet, men den seneste halve snes år har modelfoto været min store passion. At fremstille en model fra dennes allerbedste side og fange det rigtige udtryk er mit ultimative mål.
Modelfoto har gennem de seneste år fået et dårligt ry – og det er ikke helt ufortjent. Mange brådne kar har fået lettere ved at misbruge både modeller og fotografiet. Det skal bekæmpes med alle midler, for det går også ud over os, der ønsker at skabe billeder af høj værdi uden at det er på bekostning af vore dygtige modeller.
Jeg har, gennem lang erfaring, fundet frem til, at det rigtige udtryk ikke kommer af sig selv. At fotografere et andet menneske er en proces, der skal tage udgangspunkt i dialog mellem model og fotograf. Der skal være kontakt! Samtale forinden og mens der fotograferes er essentielt for det endelige resultat. Det vil alle dygtige modelfotografer være enige i. Derfor bruger jeg meget tid på at få en god dialog i gang inden selve fotograferingen begynder, fortæller om mig selv og hvorledes jeg arbejder, spørger ind til modellens ønsker, der ofte ikke er særligt konkrete.
Modelfoto er jo også mange ting. Nogle får associationer til Side 9-pigen, Playboy eller lignende kategorier. Og det er jo også modelfoto – for øvrigt oftest af meget høj kvalitet. Men der er mange andre kategorier: prøv at se de ugentlige reklameblade fra diverse forretninger og supermarkeder. De indeholder også flotte modelfotos – taget af professionelle fotografer med professionelle modeller. Stort set alle tidsskrifter indeholder ligeledes modelfoto af både mænd og kvinder.
Når kontakten er der – og det er ikke sikkert det sker før ved optagelse 117, så kommer billederne også næsten af sig selv! Processen tager en drejning, så det ikke længere føles som én person, der tager billeder af én anden person, men der opstår et spil mellem fotograf og model. Modellen bliver nu en skuespiller, der instrueres af fotografen – den person, der står foran kameraet, kommer ud af sin skal og frigiver energi. Og det er denne energi jeg gerne vil fange i poseringer og udtryk. At denne proces kan bruges i terapeutisk sammenhæng beskriver jeg andetsteds.
